På Handelsgymnasiet Ikast-Brande tilbyder vi fem forskellige studieretninger. Der er en retning for lige præcis det, du ønsker - uanset om du er elitesportsudøver, vil være revisor eller arbejde med kommerciel kommunikation i fremtiden.

Skoleåret 2025/2026

Studieretninger
En HHX-studentereksamen giver dig adgang til op mod 200 uddannelser.

Hvad med din fremtid?

Dit studieretningsvalg låser ikke dine uddannelses- og karrieremuligheder.

  • Centrale fag på næsten alle videregående uddannelser: Dansk A og Engelsk B. Dansk A er obligatorisk på alle gymnasiale uddannelser. HHX er den eneste gymnasiale uddannelse, hvor Engelsk A er obligatorisk.  
  • Videregående uddannelser inden for sprog, historie og kultur: 
    Kræver et 2. fremmedsprog ud over engelsk samt Historie B. Begge fag er obligatoriske på HHX, hvor vi har spansk A og tysk B+A.
  • Videregående uddannelser inden for samfund og økonomi: 
    Kræver Matematik B (ganske få uddannelser Matematik A) samt Historie B. Historie B er obligatorisk på HHX og Matematik B er obligatorisk på alle studieretninger. 
  • Videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed: Kræver typisk Matematik A, som du kan få i de fleste studieretninger på HHX samt Kemi B og Fysik B. Kemi og fysisk udbydes ikke på HHX, men kan læses som supplering senere.

Det allervigtigste er, at du vælger de fag, der interesserer dig – det er dem der gør, at du kan holde gejsten oppe i tre år – og holde mulighederne åbne i forhold til videregående uddannelser og dine fremtidige karrieremuligheder. 

Det er dit gennemsnit, der er vigtigt i forhold til muligheden for at komme ind på drømmestudiet. Det højeste snit opnås ved at vælge et gymnasium, der har de fag, du har det bedst med.

Skulle du efter afsluttet studentereksamen mangle enkelte fag, som fx fysik eller kemi, har du mulighed for at tage disse som et gymnasialt suppleringskursus (GSK).